Vi har fået klublokaler!

 

Det er med stor glæde (og en god portion lettelse), at vi endelig kan dele den store nyhed med jer at vi flytter ind hos Naturcenter Amager Strand.

 
 

I de fede lokaler på Naturcenter Amager Strand skal vi fremover mødes til masser af fiskenørderi.

 
 

Efter lang tids søgen har vi nu fundet et sted, hvor vi kan samles og udvikle vores klubfællesskab – og det føles helt fantastisk.

Lige op til påske faldt aftalen på plads, og vi har nu indgået en aftale med Naturcenter Amager Strand, som fremover bliver rammen for vores klubaftener og medlemsarrangementer. Naturcenterets lokaler har alt det, vi har drømt om – god plads, hyggelige omgivelser og den helt rigtige stemning til både fiskesnak, fællesskab og aktiviteter.

Det betyder, at vi nu endelig har et fysisk sted, hvor klubben kan slå rødder igen. Et sted, hvor vi kan mødes, lære af hinanden, planlægge ture og bare hænge ud – kort sagt: leve klubånden.

Vi mangler stadig en løsning på opbevaring af vores grej, men det er noget, vi arbejder intensivt på. Vi har allerede gode spor, og vi tror på, at der snart kommer en holdbar løsning på plads. Indtil da klarer vi os, og det vigtigste er, at vi har fået rammerne til at være sammen.

Tusind tak til alle jer, der har krydset fingre og bakket op undervejs. Det har været en længere proces, men det har været det hele værd. Nu ser vi fremad – og glæder os til at invitere jer allesammen indenfor!

Vi ses på Amager Strand!

K&B
Klubhus Task Force Teamet

 
 
Næste
Næste

Temadag kickstartede projekt Havørred i Hovedstaden