
Vi værner om natur og miljø
Beskyt & Benyt
I Fiskeklub København ser vi det som vores pligt at passe på den natur, som vi elsker at færdes i og til tider høste af. Vi kan ikke tage den for givet.
Derfor har vi et klart mål om altid at være aktive i vandmiljøarbejdet og tage de politiske slagsmål, der er nødvendige for, at vores politikere og myndigheder prioriterer rent vand med fisk, dyr og planter fremfor ussel mammon og erhvervsinteresser.
Nyheder om Miljø
Det Grønne Råd
Fiskeklub København er repræsenteret i Det Grønne Råd i Københavns Kommune, hvor vi bidrager med vores viden om naturen under overfladen i havnen og i byens søer og vandløb.
Her er vi Københavns lystfiskeres stemme og spiller ind med forslag til, hvordan byen bliver et bedre sted for alle os, der har det bedst med en fiskestang i hånden.
Grusbanden Fishing Zealand
Vi arbejder tæt sammen med Grusbanden Fishing Zealand om at restaurere nogle af de sjællandske vandløb, som både er så vigtige for biodiversiteten, men som også er med til at producere de havørreder, som vi så inderligt håber en dag bider på krogen.
Det er et fascinerende og givende arbejde at etablere gydestryg, udlægge skjulesten og udplante vandplanter – og vi kan kun anbefale det!
Havørreder i Hovedstaden
Sammen med vores naboforening, Hvidovre Sportsfiskerforening, er vi også tovholdere på projekt ”Havørreder i Hovedstaden”, hvis mål er at få etableret en selvreproducerende bestand af havørreder i Harrestrup Å.
Der er måske lang vej til det lykkes, men det skal prøves – for hvem drømmer ikke om at kunne iagttage store gydende havørreder midt i Hovedstaden. Det gør vi i hvert fald.

Vil du være med?
Har du lyst til at bidrage til vores frivillige natur- og miljøarbejde, så er vi altid åbne for flere frisk kræfter.
Tøv ikke med at kontakte os – uanset om du allerede er medlem eller overvejer det.
Bliv medlem
Alle kontingenter er inkl. forbundskontingent til Danmarks Sportsfiskerforbund.
Tilmelding foregår på Danmarks Sportsfiskerforbunds hjemmeside,
og du vil derfor bliver ført videre til deres side, når du trykker på “Bliv medlem”.
650 kr
Børn/unge i alderen 0-17 år
Beløbet dækker for d.d. - 31. december 2025
750 kr
Ungdom i alderen 18-25 år
Beløbet dækker for d.d. - 31. december 2025
850 kr
Senior i alderen 26+ år
Beløbet dækker for d.d. - 31. december 2025