Bliv klar til forårssæsonen! Det er temaet på årets fire første klubaftener - hvor det denne gang handler om at lave sine egne bombarda-rigs.
Der findes et utal af bombarda-flåd og bombarda-rigs på markedet. Det kan være en jungle at finde rundt i - og så kan det være bøvlet at gøre set-up’et klar, når man står med kolde fingre på kysten.
Mandag d. 3. marts 2025 kl. 19-21 fortæller Anders Krarup om de forskellige bombarda-varianter og viser, hvordan man selv kan klargøre både glidende og fastmonterede bombarda-rigs, så du nemt kommer i gang, når du står på kysten – eller hvis du nemt vil skifte fra at fiske med blink til at fiske med bombarda til trods for kolde fingre.
Arrangementet er en del af vores “gør det selv”-grejaftener.
Vi har til anledningen fået lov til at låne Københavns Fluebinderlaugs hyggelige klublokaler i kælderen på Løvholmen 15, 2720 København.
Medbring gerne selv følgende:
Fluorocarbon 0.60 mm
Korda barrel krimps 0.6 mm
Bombardasvirvler #12
Gummi-perler
Bombasticks
Bombardaflåd
Fiskeklub København stiller også materialer til rådighed, hvis der er noget af det, du ikke selv ligger inde med (dog ikke bombastick og bombardaflåd).
Der vil blive serveret kaffe og sodavand.
Kun for medlemmer. Tilmelding påkrævet - find link nedenfor.
Knæk og bræk
Fiskeklub København